Hop til hovedindholdet

Erhverv & Turisme i Kerteminde logo

Dobbelt branchegruppemøde, Nordøstfyns Erhvervsråd: Idéudvikling og lokal værdiskabelse i forbindelse med Danish World Championship i Kerteminde


Dato og tid

Tirsdag d. 4. november 2025 kl. 17:00 til 20:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 28. oktober 2025 kl. 12:00

Sted

Munkebo Kro, Fjordvej 56, 5330 Munkebo Munkebo Kro
Fjordvej 56
5330 Munkebo

Dobbelt branchegruppemøde, Nordøstfyns Erhvervsråd: Idéudvikling og lokal værdiskabelse i forbindelse med Danish World Championship i Kerteminde


Sæt dit præg: Vær med til at forme, udvikle og skabe værdi af Danish World Championship i Kerteminde Kommune.

Kære medlem

Nordøstfyns Erhvervsråd har fornøjelsen af at invitere til et fælles branchegruppemøde for Detailhandel, Turisme, Oplevelser & Kultur og Landbrug, Fødevarer, Skovbrug & Fiskeri samt Åbent Hus, 
den 4. november 2025, kl. 17.00 - 20.00,

med fokus på det kommende Danish Golf Championship.


Som en del af den prestigefyldte DP World Tour sætter Danish Golf Championship Danmark og Kerteminde Kommune på det internationale sportskort – med store muligheder for synlighed, samarbejde og lokal værdiskabelse.

Aftenens tema -  Idéudvikling og lokal værdiskabelse i forbindelse med Danish World Championship

På aftenen bygger vi videre på Gry Thomsens oplæg fra Sommerkuren og inviterer jer til sammen at udvikle idéer og konkrete løsninger med fokus på følgende spørgsmål:

  • Hvordan kan vi i fællesskab udnytte eventets potentiale til at skabe værdi for destinationen og områdets virksomheder?

  • Hvilke produkter eller oplevelser kan vi udvikle sammen – og kunne vi for eksempel i fællesskab eje et ”tee-sted”?

Vi skal arbejde helt konkret med idéudvikling og samarbejdsmuligheder i løbet af aftenen – med fokus på handling og fælles indsats.

Tværs over branchegrupper

Da emnet er relevant for flere brancher, inviterer vi til et dobbelt branchegruppemøde for følgende grupper:

  • Detailhandel, Turisme, Oplevelser & Kultur
  • Landbrug, Fødevarer, Skovbrug & Fiskeri

... og mere: Åbent Hus

Vi vil desuden udvide invitationen til deltagere med virksomheder indenfor de inviterede brancher, som ikke er meldem i Nordøstfyns Erhvervsråd - endnu.

Del gerne invitationen med en virksomhedsven, der også kunne få noget ud af aftenen – gode idéer opstår, når vi er flere om dem. De skal blot huske at tilmelde sig.

Program | kl. 17.00 – 20.00

17.00 – 17.15 Kaffe og ankomst
17.15 – 17.20 Velkomst v/ Jeanet Lemche, Nordøstfyns Erhvervsråd
17.25 – 17.40 Kort opsummering af Grys oplæg – fokus på konceptdelen
17.40 – 18.10 Drøftelser og idéudvikling i de enkelte branchegrupper
18.10 – 18.30 Pause og forfriskninger
18.30 – 19.00 Opsamling og prioritering af udvalgte initiativer
19.00 – 19.45 Præsentation af idéer på tværs af grupperne
19.45 – 20.00 Afrunding og tak for i dag

Vi håber, du har lyst til at deltage og bidrage med dine perspektiver og idéer.

Vi glæder os til at se dig!
De bedste hilsner

Nordøstfyns Erhvervsråd

 

Foto/video
Der vil blive taget fotos og video på dagen til ekstern kommunikation. Ved deltagelse i arrangementet accepterer du dette.

Tilmelding
Af organisatoriske grunde skal vi modtage din tilmelding senest d. 28. oktober 2025.

OBS: Tilmeldingen er bindende og vi kan desværre ikke modtage eftertilmeldinger. Ved afbud efter d. 28. oktober 2025 eller udeblivelse opkræves et gebyr på 500 kr.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Erhverv & Turisme i Kerteminde
Tlf: +45 65321121
jdc@etkerteminde.dk

Kontaktinformation til arrangør

Erhverv & Turisme i Kerteminde
Tlf: +45 65321121
jdc@etkerteminde.dk