Dobbelt branchegruppemøde og ÅBENT HUS i Nordøstfyns Erhvervsråd - hos SDU Center for Large Structure Production og We Build Denmark

 

 

 

Det er med stor glæde at vi kan invitere til et helt særligt fælles branchegruppemøde for to branchegrupper i samarbejde med SDU Center for Large Structure Production – og We Build Denmark – midt i det spirende innovationsmiljø på Odense Havn.

SDU Center for Large Structure Production

I må glæde jer til en præsentation af Christian Schlette fra SDU Center for Large Structure Production; verdens første center for udvikling af robotautomation til bl.a. svejsning, slibning, male- og skærearbejde, 3D print i beton eller noget helt andet. Alt kommer til at finde sted i laboratoriefaciliteter, der pt. er under opførsel. SDU Center for Large Structure Production arbejder indenfor den maritime sektor, bygge- & anlægsbranchen samt energisektoren.  

WE BUILD DENMARK 

Kristian Bork fra WE BUILD DENMARK fortæller om de projekter, de arbejder med, og hvordan I kan drage fordel af klyngens ressourcer. Han kommer blandt andet ind på følgende:

WE BUILD DENMARK stræber efter at bygge bro mellem lokale virksomheder og de muligheder som LSP og Odense Havn giver. Øget brug af digitalisering og fokus på mere bæredygtige løsninger kan være løftestang for virksomheder udenfor havnen. Gennem brancheindsigt vil der i denne præsentation være eksempler på hvor langt branchen er og hvordan man kan blive en del af udviklingen.

Lokale

Præsentationerne kommer til at finde sted i Auditorium, Odense Havn Konferencecenter. 

Kom tæt på

Efter præsentationerne inviteres der til en guidet rundvisning på Odense Havn og et kig forbi LSP byggeplads. 

Udvid dit netværk

Vi runder dagen af med en frivillig, faciliteret netværksdel på 30 minutter – en mulighed for at udvide dit netværk på tværs af de deltagende branchegrupper - Industri, Energi, Produktion & Maritime Erhverv samt Bygge & Anlæg, Logistik & Ejendomme. Din mulighed til at skabe nye forbindelser og potentielt åbne døren for fremtidige samarbejder.

Åbent Hus - tag en ven med!

Del dagens oplevelse og tag en virksomhedsven med til dette Åbent Hus arrangement. Send invitationen videre, så din ven kan tilmelde sig og deltage gratis. 

Program 13.00-15.30/ 16.00:

  • 13:00-13.15 – Kaffe og ankomst
  • 13:15-13:25 – Velkomst fra Nordøstfyn Erhvervsråd v/Marianne Eriksen
  • 13:25-13:55 – Præsentation v/Christian Schlette SDU Center for Large Structure Production (dette foregår på engelsk)
  • 13:55-14:25 – Præsentation v/Kristian Bork, We Build Denmark 
  • 14:25-15:30 – Rundtur Odense Havn inkl. byggeplads for LSP
  • 15:30 - Tak for i dag 
  • 16:00: Frivillig netværksdel

Vi glæder os til at se jer alle.

Med venlig hilsen

Nordøstfyns Erhvervsråd

 

Foto/video
Der vil blive taget fotos og video på dagen til ekstern kommunikation. Ved deltagelse i arrangementet accepterer du dette.

Det er ikke tilladt at tage billeder på Odense Havn.

Tilmelding
Af organisatoriske grunde skal vi modtage din tilmelding senest d. 30. oktober 2025.

OBS: Tilmeldingen er bindende og vi kan desværre ikke modtage eftertilmeldinger. Ved afbud efter d. 30. oktober 2025 eller udeblivelse opkræves et gebyr på 500 kr.

Arrangementet er gratis for medlemmer af Nordøstfyns Erhvervsråd. Åbent Hus arrangementer er også gratis for gæster.

Information om arrangementet

Dato og tid Tirsdag d. 4. november 2025 kl. 13:00 til 15:30

Tilmeldingsfrist Torsdag d. 30. oktober 2025 kl. 12:00

Sted Odense Havn
Kystvejen 100
5330 Munkebo

Arrangør

Erhverv & Turisme i Kerteminde
Tlf. +45 65321121
jdc@etkerteminde.dk

Hop til start tilmelding