Turismedagen 2026

Sammen sætter vi spot på fremtidens turisme
Hvordan skaber vi endnu stærkere oplevelser, virksomheder og samarbejder i Kerteminde Kommune?
Som en del af den fælles indsats for turismeudviklingen i og for Kerteminde Kommune samler Erhverv & Turisme i Kerteminde årets turist-, hotel-, restaurations-, overnatnings-, oplevelses- og serviceerhverv til en eftermiddag med inspiration, konkrete erfaringer og mulighed for at mødes på tværs.
Vi sætter fokus på fire områder, der rummer både muligheder og udfordringer for fremtidens turisme: outdoor, eventturisme, digitalisering og bæredygtighed.
Gennem konkrete cases, ny viden og erfaringer fra praksis skal vi blive klogere på, hvordan vi kan udvikle nye oplevelser, skabe større værdi for vores gæster og styrke virksomhederne – samtidig med at vi passer på de ressourcer og det sted, vi er en del af.
Der bliver også tid til at udveksle erfaringer og skabe nye forbindelser på tværs af brancher, virksomheder og geografi.
Det handler ikke om at have alle svarene, men om at blive inspireret, dele erfaringer og få nye idéer med hjem.
For fremtidens turisme skaber vi ikke hver for sig. Den skaber vi sammen.
Velkommen til en eftermiddag med inspiration, viden og nye forbindelser.Kl. 12:00 - 12:45:
Ankomst, netværk, let frokost og indflyvning
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole står klar med en stand om eye tracking. Her kan du få testet din egen turismeforretning og se den med digitale øjne.
Kl. 12.45 – 13.00:
Dagens program og velkomst v/ Jane Dam, Direktør Erhverv og Turisme Kerteminde & Michael Nielsen, Borgmester Kerteminde Kommune


Kl. 13.00 – 13.45:
Gæsteoplæg: Projekt VaBene - udvikling af bæredygtig turisme
https://nationalparkvadehavet.dk/projekter-og-samarbejde/projekter/vabene
Vadehavet aktiverer besøgende til gavn for natur og miljø. Projektet flytter fokus fra, hvad naturen kan gøre for dig til, hvad du kan gøre for naturen.
Projektet VaBene blev afsluttet i efteråret 2026 efter tre års arbejde med at udvikle oplevelser, der gavner naturen. I oplægget fortæller Søren om tankerne bag projektet, hvorfor processen undervejs blev justeret, hvilke oplevelser der blev udviklet – og hvad de lærte af arbejdet.
Du får et konkret oplæg med eksempler, idéer og erfaringer, som måske kan inspirere jeres eget arbejde.
Oplæg v/ Søren Christensen, Udviklingskonsulent – Sustainable Development Officer, Nationalpark Vadehavet.

Kl. 13.45 - 14.00: Kort netværkspause
Kl. 14.00 - 14.20:
En lokal virksomhedsfortælling: Fremtidens Kerteminde Camping
Her får du et indblik i udviklingen på Kerteminde Camping og om de nye tiltag inden for overnatning, lokale oplevelser, og hvordan campingpladsen arbejder med grøn omstilling og fremtidssikring. Oplæg v/ Gitte og Nicki Enevoldsen, Ejere Kerteminde Camping.

Kl. 14.20 – 14.35:
En lokal virksomhedsfortælling: Kerteminde Bryggeri – Fra hjemmebryg til kommercielt bryggeri
I maj 2022 begyndte Bjarne og Per – far og søn – at brygge øl. Deres første øl var Nøddeknækkeren, en skotsk ale på hele 8,5% tilsat hasselnød. Senere har de brygget alt fra lyse humle-øl, til kulsorte stouts på 14-15%
I dag holder det lille nanobryggeri til på Odensevej 62 i Nonnebo i den bygning, der lokalt er kendt som “det gamle Esso”. Det drives i dag af 3 ildsjæle.
Per fortæller om værdien af lokale samarbejder og deler konkrete eksempler på, hvilke initiativer og oplevelser samarbejderne har ført til.
Oplæg v/ Per Nygaard Bendiksen, ejer Kerteminde Bryggeri.

Kl. 14.35 – 14.55:
En lokal virksomhedsfortælling: Eventbilletten.dk: Online billetløsning for eventarrangører
Eventbilletten.dk tilbyder en komplet softwareløsning til eventarrangører med fuldt overblik over billetsalg og salgskanaler. Systemet understøtter events, sæsonkort, tidsbooking, pladsreservation og salsplaner – så du nemt kan følge salg og effekten af din markedsføring.
Daniel giver os indblik i, hvordan bygger man sin egen digitale kundedatabase, hvordan man får mest udbytte af at eje virksomhedens data og eksempler på samarbejder imellem Eventbilletten og turisme/ oplevelseserhvervet.
Han fortæller bl.a. om følgende samarbejder:
- MTB Langesø - fra analoge processer til digital styring
- Kerteminde sommerrevy - arrangørrejsen 360°
Oplæg v/ Daniel Berg, medejer og direktør, Eventbilletten.

Kl. 15.00 - 15.30: Netværkspause, kaffe og kage
Kl. 15.30 – 16.00:
Gæsteoplæg: Forskningsprojekt – Digitaliseringens rolle i bæredygtig udvikling af kulturevents på Fyn
Projektet undersøger, hvordan eventbranchen på Fyn arbejder med bæredygtighed og digitalisering.
Hvilke områder inden for ESG har virksomhederne fokus på? Og hvilken rolle spiller digitale løsninger i deres bæredygtighedsarbejde?
Oplæg v/ Christina Kaab Mosegaard, Lektor og Ida Marie Visbech Andersen Lektor UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Kl. 16.00 – 16:15: Netværkspause
Kl. 16.15 – 17.15:
Gæsteoplæg: DigitalGuest: Den kraftfulde platform til gæsteoplevelser – hele din gæsterejse i én webapp.
Det stod ikke ligefrem i kortene, at Christian skulle ende her.
I 2016 startede han DigitalGuest med én overbevisning: at erstatte den gamle fedtede værelsesmappe på hotellet med en digital gæsteoplevelse. Den enkle idé voksede sig til Skandinaviens største guest experience platform – med alt hvad ni års iværksætteri indebærer.
I 2023 trådte Christian ud som direktør, og i 2025 solgte de majoriteten af selskabet til en konkurrent. Et stolt og vemodigt øjeblik fyldt med taknemmelighed og en masse erfaringer på kontoen.
I dag er Christian investor i Opally og følger tæt, hvad AI reelt kan gøre for hotelbranchen i fremtiden.
Den historie glæder Christian til at dele med jer.
Oplæg v/ Christian Markedal, Founder af DigitalGuest.

Kl. 17.15 – 17.30: Afrunding og tak for I dag
Vi glæder os til at se dig til Turismedag 2026!

Af hensyn til forplejningen skal vi modtage din tilmelding senest d. 22. oktober 2026.
OBS: Tilmeldingen er bindende og af hensyn til forplejning kan vi desværre ikke modtage eftertilmeldinger. Ved afbud efter d. 26. oktober 2026 eller udeblivelse opkræveset gebyr på 500 kr.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 27. oktober 2026 kl. 12:00 til 17:30
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 22. oktober 2026 kl. 09:00
Sted
Kerteminde Kino
Langegade 36
5300 Kerteminde
Arrangør
Erhverv & Turisme i Kerteminde
Tlf. +45 65321121
jdc@etkerteminde.dk
Indlæser