Branchegruppemøde for Industri, Produktion, Energi og Maritime Erhverv
Vi skal her opleve et kig ind i en virksomhed, der arbejder målrettet med miljøforbedringer, grønne løsninger samt bæredygtig vækst og konkurrence. Men også hvordan stigende miljøkrav fra markedet påvirker produkter og forretning.
Lotus Heating Systems blev i 2024 kåret som Børsen Gazelle, hvilket vidner om en virksomhed i positiv udvikling – både forretningsmæssigt og strategisk.
Oplægget følges op af en "pitch"/introduktion til det kommende forløb under "Afkobling 2030". Afkobling 2030 er et tiltag, der hjælper produktionsvirksomheder med at skabe vækst uden at øge klima- og miljøbelastningen. Gennem konkrete, fortrolige relationer med leverandører og andre virksomheder vil I arbejde hands-on med at reducere påvirkningen i scope 1, 2 og 3 – og omsætte bæredygtig omstilling til nye forretningsmuligheder, stærkere konkurrencekraft og større robusthed.
I Afkobling 2030 får I adgang til Danmarks førende eksperter i bæredygtig produktion, cirkulær økonomi og forretningsudvikling, som guider jer fra analyse til handling. Deltagelse er gratis – det kræver blot ledelsesopbakning og viljen til at arbejde strategisk med omstillingen.
Aftenen rundes af med en rundvisning hos Lotus Heating Systems
OBS! Vi har denne gang pladsbegrænsning på 25 deltagere, som reserveres efter "først-til-mølle-princippet" og med to deltagere pr. virksomhed.
| Program | |
| Kl. 17.00 | Ankomst og let forplejning |
| Kl. 17.15 | Velkomst v/Marianne Eriksen |
| Kl. 17.20 | Introduktion til Afkobling 2030 v/Friedericke Bruhn |
| Kl. 17.40 | Oplæg Lotus Heating Systems v/Lars Borch & Klavs Kamuk |
| Kl. 18.25 | Netværkspause |
| Kl. 18.40 | Udpegning af betyrelsesrepræsentant til Nordøstfyns Erhvervsråd |
| Kl. 18.50 | Rundvisning |
| Kl. 19.50 | Afrunding v/Marianne Eriksen |
| Kl. 20.00 | Tak for i aften |
Vi glæder os til at se jer alle.
Med venlig hilsen
Nordøstfyns Erhvervsråd

Foto/video
Der vil blive taget fotos og video på dagen til ekstern kommunikation. Ved deltagelse i arrangementet accepterer du dette.
OBS: Tilmeldingen er bindende. Ved afbud efter d. 23. marts 2025 eller udeblivelse opkræves et gebyr på 500 kr.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 25. marts 2026 kl. 17:00 til 20:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 23. marts 2026 kl. 09:00
Sted
Lotus Heating Systems
Agertoften 6
5550 Langeskov
Arrangør
Erhverv & Turisme i Kerteminde
Tlf. +45 65321121
jdc@etkerteminde.dk
Indlæser