Kammermusik på Lundsgaard inviterer erhvervslivet til en helt særlig aften, hvor vi kombinerer kultur, indsigt og netværk i de smukke rammer på Lundsgaard Gods.
Som en del af Kammermusikfestivalen, der finder sted 6.–9. august 2026, åbner vi dørene til et eksklusivt arrangement kun for erhvervslivet, hvor du får mulighed for at opleve noget ganske særligt.
Festivalens kunstneriske ledelse, den prisvindende Trio con Brio Copenhagen, giver denne aften en levende introduktion til kammermusikkens fascinerende univers. Med fortællinger, små musikalske eksempler og personlige indblik viser de, hvorfor netop denne musikform rummer så stærke følelser og fortællinger, og hvordan samspillet mellem instrumenterne skaber magi i øjeblikket.
Det er en unik mulighed for at opleve et af verdens bedste kammermusikensembler helt tæt på – og samtidig få en forsmag på festivalens program, som i august fylder Anexet og Kerteminde med musik i international topklasse.
Efterfølgende byder vi på lækker mad og et glas vin, hvor der er rig lejlighed til at møde og netværke med andre erhvervsfolk i en uformel og inspirerende atmosfære.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en aften, hvor musik, kultur og forretning mødes i eksklusive rammer
Arrangementet er for virksomheder med partnerskab hos Erhverv & Turisme i Kerteminde
Med Venil Hilsen,
Erhverv & Turisme i Kerteminde